Ideen var dristig. Nogle tænkte, den var dum. Men »Mister Panda« vandt diplomatiets Champions League

Der findes ideer, der kræver noget helt særligt for at lykkes. Fra starten var det tydeligt, at det her var en af dem, så meget vidste Hans Halskov. Men hvad den danske diplomat ikke var klar over, var, hvor store tandhjul, han havde fået til at dreje. At det var hans brainstorm, der førte til, at dronning Margrethe endte med at stille præsident Xi Jinping det afgørende spørgsmål: Danmark ønsker at låne pandaer fra Kina. Kunne det være i Deres interesse? »Det var et long shot,« siger Hans Halskov i dag til Berlingske. I dag har EU udråbt Kina som strategisk rival. Statsminister Mette Frederiksen (S) har omtalt landet som en del af »ondskabens akse«. Der er omfattende samhandel mellem Danmark og Kina, og i Kina elsker man stadig H.C. Andersen, hygge og hotdogs. Men fortællingen om Kina er ikke længere et eventyr om evige forretningsmuligheder. For mange handler historien i stedet om et opgør mellem øst og vest. Men Kina ønsker et godt forhold til Europa, siger analytiker Shi Yan ved CISS på Tsinghua Universitet til Berlingske, og i kølvandet på Trumps opgør med Europa taler stemmer som Mogens Lykketoft og Christina Boutrup om nødvendigheden af et fortsat samarbejde med Kina. Danske handelsfolk mener, at Danmark skal dyrke vores særligt gode mulighed for dialog med Kinas regering. Den danske »sofakonge« og fremtrædende medlem af det danske handelskammer Simon Lichtenberg har netop brevvekslet med præsident Xi Jinping. En »afkobling« virker fjern, og mandag den 19. maj besøger Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), Kina. Her skal han fejre 75-året for de officielle dansk-kinesiske relationer. Ingen nye aftaler bliver præsenteret, og efter fem år med langsom nedtoning af forholdet, sigtes der primært mod stabilitet. Hvad er mere passende, end at det er netop Lars Løkke Rasmussen, der poserede med en panda på skødet i 2017, der besøger Beijing? Pandaer? Det kunne da være meget sjovt! For 15 år siden havde Danmark et generalkonsulat i den kinesiske storby Chongqing, der er nabo til Sichuan-provinsen, et par tusind kilometer sydvest for Beijing. Blandt hundredvis af højhuse, mærkede man det nye Kina buldre frem. Danske handelsfolk red med på bølgen og fik i 2008 hjælp af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, der underskrev et strategisk partnerskab med Kinas daværende præsident Hu Jintao. Kinaforsker Kjeld Erik Brødsgaard skrev dengang, at Dalai Lamas besøg i Danmark 2009 havde skabt kurrer på den diplomatiske tråd. Men det mærkede Hans Halskov ikke meget til i sin rolle som leder af generalkonsulatet i Chongqing. Han havde travlt med at brainstorme over, hvordan man kunne fejre 60-året for de to landes gode diplomatiske forhold. »Jeg havde lige besøgt et panda-avlscenter i nabobyen Chengdu med min familie, så jeg tænkte, at det kunne da være sjovt at få dem til Danmark,« fortæller han. De var søde, »når de sad velfornøjet og gnaskede på deres bambus«. Der var tre måneder til fejringen skulle løbe af stablen, så den klarede de da nemt … »Det viste sig, at vi ikke lige kunne fikse det her på så kort tid,« fortæller Hans Halskov: »Men lidt naivitet er godt, når projekter skal fødes.« Pandaeffekten tryllebandt os Som noget af det første kontaktede Hans Halskov de danske zoologiske haver. Københavns Zoo faldt pladask for ideen, og det overraskede diplomaten. Vidste de ikke, hvilket vanskeligt arbejde der lå foran dem? At erhverve sig en panda fra Kina er ikke noget, man bare lige gør ved at lave en bankoverførsel. I bogen »Pandaeffekten« beskriver Berlingskes kulturjournalist Holger Dahl fænomenet. Før 1950erne var der ikke mange, der gik op i pandaerne, hverken i eller uden for Kina. »Du kan ikke finde et eneste historisk billede med en panda på,« fortæller Holger Dahl: »Den har ikke nogen mytologisk plads i kinesisk historie.« Det ændrede sig i 1958, da pandaen Chi Chi ankom til den zoologiske have i London. Den blev uhyre populær, siger Holger Dahl, der påpeger, at Verdensnaturfonden WWFs i 1961 begyndte at bruge en panda som bomærke. Hidtil et utænkeligt valg – hvilket navnet »panda« i sig selv er et eksempel på. Ingen er sikre på, hvor navnet stammer fra – måske Nepal – mens det kinesiske navn for panda, xiongmao, eller på dansk bjørnekat, er en videreudvikling af det latinske navn. Fascinationen af pandaer er simpelthen ikke særlig kinesisk, mener Holger Dahl. Det afholder dog ikke landets styre fra at tryllebinde verden med de nuttede dyr og øge sin indflydelse, hvilket lader sig gøre, fordi det er Kina – og kun Kina – der ejer pandaer. Selv hvis de formerer sig under ophold i zoo i udlandet, er ungerne kinesisk ejendom. »Pandadiplomati« er ingen tilfældighed. Et »scoop« for Danmark Hans Halskov er i dag seniorrådgiver i firmaet Carlsquare, der beskæftiger sig med virksomhedshandler. Det er 28 år siden, han første gang tog til Kina, hvor han har boet i årevis. I dag har han base i Holte. Hans Halskov har fortsat et særligt indblik i og forståelse for Kina og den modstand, det sommetider kryptiske land kan byde på, og det oplevede han også i pandaforløbet. Det første problem var de interne diskussioner på ambassaden i efteråret 2010. »Vores ambassadør, som på det tidspunkt var tiltrådt, synes mildt sagt ikke, at det her var en god idé,« erindrer Hans Halskov. At få dyrene til Danmark ville være et enormt arbejde og visionen var urealistisk, lød vurderingen, sådan som Hans Halskov husker den. Berlingske har spurgt den daværende ambassadør, Friis Arne Petersen, om han kan genkende den udlægning. »Det er ikke en korrekt fremstilling. Endog yderst upræcis og vildledende,« siger Friis Arne Petersen til Berlingske. Han ønsker ikke at gå yderligere ind i sagen. Hans Halskov fortsætter sin fortælling: »Vores viceambassadør syntes derimod, at det var en fed idé, og kaldte det et »scoop« for Danmark, hvis det kunne lykkes.« Men som tiden gik trådte uenighederne i baggrunden, og de kunne fortsætte arbejdet: Københavns Zoo skulle løse alt det praktiske – inklusive finansiering. Udenrigsministeriet stod for diplomatiet, og Kinas bygningsministerium var ansvarlig for den indledende kinesiske godkendelse. »Københavns Zoo var meget målrettede, og det fik stor betydning,« siger Hans Halskov, der forklarer, hvordan Zoo måtte sende personale i grundig træning, vel at mærke mange år før pandaerne ankom til Danmark. Det skete først ni år senere, i 2019, og først da det sværeste punkt i planen var overstået. Dronningens møde med Xi Det var den 24. april 2014 og mildt i vejret. Lette skyer hang over Beijing, hvor luftkvaliteten på denne dag var usund for børn og følsomme grupper. Altså egentlig okay vejr, andre dage taget i betragtning. Ved Folkets Store Hal tæt på Den Himmelske Freds Plads blev dronning Margrethe og prins Henrik modtaget af Kinas præsident, Xi Jinping, og hans hustru, operasangeren Peng Liyuan. Snart sad de til bords, og så kom spørgsmålet fra dronningen til præsidenten. Om Danmark, om pandaerne, og om det kunne gå an? Det var det øjeblik, Hans Halskov havde ventet på. Det sværeste af dem alle. Selv på dette avancerede stadie var der ingen pandagaranti i Beijing. Hans Halskov var ikke længere generalkonsul i Chongqing, men var ved et tilfælde med på den handelsdelegation, der fulgte det royale besøg. Få dage senere sad han på sit hotelværelse og troede næsten ikke, hvad han lige have læst på nettet. Xi havde sagt ja – pandaerne skulle til Danmark. »Nu var den hjemme,« tænkte Hans Halskov. Snart tegnede arkitektfirmaet BIG anlægget til pandaerne, der endte med at løbe op i 160 millioner kroner – kineserne var i chok. »De kunne slet ikke forstå, at det skulle være så dyrt. Derovre kan man gøre det for under fem millioner kroner, sagde de,« fortæller Hans Halskov. Der kommer han jo! Dyrt eller ej, var det fint nok til kineserne, og 19. april 2019 ankom pandaparret Xing Er og Mao Sun. Det ti år lange forløb, der startede under Anders Fogh Rasmussen, blev overdraget til Lars Løkke Rasmussen og afsluttet under Mette Frederiksen. Hans Halskov husker tydeligt indvielsen af pandaanlægget. »Der kommer han jo,« råbte formanden for Københavns Zoo Jørgen Nielsen, da han så den danske eksdiplomat og pandaskaffer. »Mister Panda!« For en kort stund var Hans Halskov en stjerne i de danske medier, men ikke alle jublede. Ligesom i dag var Kina også dengang en kontroversiel samarbejdspartner. Tibetsagen havde gjort ondt på forholdet. Protesterne i Hongkong var begyndt – med vestlig kritik til følge. Et år senere lukkede coronapandemien ned for verden og Danmark. Et anspændt forhold mellem Vesten og Kina udviklede sig. Det rykkede også ind i zoo, da Kinas regering pressede på for at få ændret det kort, der informerede gæster om, hvor pandaerne kom fra. På kortet fremstod øen Taiwan ikke som en del af Kina, og det kunne Kinas Folkerepublik ikke acceptere. Så kortet blev lavet om. Zoos nye kort zoomede så langt ind på pandaernes hjemstavn, Sichuan-provinsen, at Taiwan ikke længere fremgik. En pragmatisk politik Uanset hvad fremtiden måtte bringe, er Hans Halskov ikke i tvivl om, hvad Danmark opnåede. At få pandaerne til landet var som at vinde i diplomatiets svar på »Champions League«, mener Hans Halskov. Selv hvis de forlader Danmark, vil hans minde om sejren vare evigt. Til Berlingske oplyser Københavns Zoo, at aftalen om, at pandaerne skal blive i Danmark i 15 år, som er den nominelle udlånsperiode, fortsat gælder. Ikke alle vil vente så længe. I et debatindlæg i Jyllands-Posten sidste år rasede Dansk Folkepartis spidser mod Lars Løkke Rasmussens (M) »pragmatiske udenrigspolitik«. Pandaerne ses som et symbol på, at vi vender det blinde øje til Kinas autokrati. Også i USA raser debatten: Det er tid til at sende pandaerne retur. Men gør Danmark det, vil det næppe føre til andet end konflikt, vurderer Kina-kendere, herunder også Holger Dahl. »Pandaerne er indoptaget i Kinas idé og egen mytologi. Dermed er de overgået til et territorium af hellige objekter. Det vil blive opfattet som en ekstrem, fuldstændigt vanvittig opførsel. En blodig, blodig fornærmelse.« Også selvom det reelt er Zoologisk Have, der betaler for at have dem på ophold. Heller ikke Hans Halskov mener, at de skal sendes retur. Han mener, at EUs og Kinas samhandel er afgørende, og han roser Lars Løkke Rasmussens (M) pragmatiske linje. Der er brug for oprettelse af en »Kina-taskforce« på Christiansborg, der skal have eksperter i kinesiske forhold permanent tilknyttet, mener han. Sort-hvidt med gråtoner Den første dokumenterede vestlige interesse for pandaerne kom fra den franske munk Armand Davids, der mødte pandaer i 1864 under et besøg i Sichuan-provinsen, fortæller Holger Dahl. Munken var så betaget, at han besluttede sig for at tage et bevis på deres eksistens med hjem til Paris. Valget faldt på et af de ikoniske sorthvide skind. Ironien vil nu, at dyrene i de vestlige lande er blevet en slags gråzonevæsener. Et dyr, der repræsenterer et regime, vi har det svært med, men som de besøgende smiler ved synet af, når det gnasker lystigt på sin bambus. Selv hvis Kina-kritikerne vinder, og dyrene forsvinder, tror Hans Halskov nu, at deres ophold har gjort et særligt indtryk på kineserne. De er en forsikring mod, at Danmark og Kina for alvor kan blive uvenner, mener han. Men at forestille sig det omvendte, altså at Danmark og Kinas forhold rykker væsentligt tættere sammen, synes lige så usandsynligt. Det fører os ind bag indhegningen zoo. I årevis har dyrepassere forgæves forsøgt at få pandaerne til at formere sig. Men hanpandaen Xing Er gider ikke. Eller også er det hunpandaen Mao Sun, der udviser modvilje. Det varierer. Dyret synes egentlig helst at ville uddø, konkludere Dagbladet Information i forbindelse med årets parringsforsøg. Forholdet forbliver ufrugtbart. Det er status quo – foreløbig uden udsigt til de store forandringer. Alexander Sjöberg er Berlingskes korrespondent i Asien https://www.berlingske.dk/internationalt/ideen-var-dristig-nogle-taenkte-den-var-dum-men-mister-panda-vandt